Tove Videbæk boede sammen med “sine" gadebørn

Tove Videbæk boede sammen med tidligere gadebørn og mødtes med tidligere minister i Nicaragua.

Sammen med de små drenge i deres hus - og deres hus-mor

For et par uger siden boede Tove Videbæk i 7 dage sammen med ”sine” tidligere gadebørn i Nicaragua – og havde også møde med en af præsidentens nærmeste rådgivere.

Tove fortæller om sine oplevelser:

- Det var fantastisk at være så tæt på børnene så længe! Nat og dag! Spise sammen med dem! Lege med dem! Følge dem i skoletimer mv. Deres umiddelbare og glade smil, knus og kærlighed – og taknemmelighed - var en kæmpe oplevelse! Jeg ville ønske, at mange danskere kunne opleve, hvor vidunderligt det er at møde børn, som engang levede som ”udskud”, men nu strutter af sundhed, er glade og går i skole. Og disse børn vil engang kunne være med til at ændre fremtiden for tusinder af børn, som stadig lever et usselt liv på gaderne i Nicaragua. Og det vil ikke alene forbedre disse børns liv – men bestemt også landets økonomi.

Det var synet af sådanne børn helt ned til 5-års alderen på gaderne i Managua, der fik os i gang med dette projekt. De løb ud og ind imellem bilerne i Managuas travle gader for at tigge penge til mad. De spiste madrester, som bilisterne smed ud til dem. De slikkede pizzabakker, som smagte lidt af mad. Og de sniffede lim. Om natten sov de i pap eller sort plastik i grøfter eller i træer. Og når man spurgte til disse børns fremtid, fik man at vide, at de fleste af dem ikke levede til de fyldte 15 år. Det var dette syn og denne information, der satte os i gang med Børnenes Liv og projektet i Nicaragua.

Selv om baggrunden for Børnenes Livs projekt er dybt tragisk, så var det fantastisk glædeligt at besøge dette projekt, som arbejder for at give gadebørn mulighed for at komme ud af dette forfærdelige miljø på gaden og ind i sunde omgivelser. Yderligere er det vidunderligt at se, hvordan børnene udvikler sig, er glade, sunde og lærer en masse – også praktiske kundskaber - så de kan forsørge sig selv, når de engang skal forlade børnehjemmet og skolen.

Under dette besøg havde jeg også den store glæde at mødes med min gode (danske) ven og rådgiver samt hans hustru, som er tidligere minister i Nicaragua - nu formand for præsidentens valgkomité, hvilket er en endnu højere stilling i Nicaragua. Det er et stort privilegium og en gave at kunne drøfte projektet (og de store udfordringer for en dansk organisation i Nicaragua) med disse venlige og højtplacerede mennesker, som dels har levet i Nicaragua i mange år, og dels er indfødt nicaraguaner.     

Det er bestemt ikke sidste gang, jeg er i Nicaragua. Og jeg ville ønske at rigtig mange danskere kunne få mulighed for at tage med! Det gør noget ved én, som man aldrig glemmer!

                                                                                                © Børnenes Liv