Har du haft en god ferie?

7768383836 8325687284 k



Har du haft en god ferie?


Af Tove Videbæk

Har du haft en god ferie? Ja tak. Hvad med dig?

Jo tak, jeg har været i Nicaragua! Jeg besøgte gadebørn og børn, der bor på og omkring lossepladsen med deres familier. Det var bevægende, fascinerende … og spændende!

Hvorfor blander jeg mig i det? Har jeg ikke nok at se til i forvejen. Jo, bestemt. Men i julen, da min  mand og jeg besøgte Nicaragua, så vi masser af gadebørn fra 5-15 år tigge eller sidde i midterrabatten og slikke på tomme pizzabakker og andet, som bilisterne smed ud til dem i farten. (se link: http://www.etik.dk/artikel/445385:Klummen--Etisk-set--Skal---skal-ikke--Tiggeri-udgoer-et-etisk-dilemma )

Da vi kom hjem efter jule-nytårs-turen til Nicaragua tjekkede vi nettet for at finde evt. danske samarbejdspartnere. Vi fandt ingen. Vi etablerede derfor foreningen ”Børnenes Liv” og kontaktede derefter en lokal protestantisk kirke i Nicaragua, som vi havde besøgt i julen, og som vi allerede vidste havde et stort hjerte for og i flere år havde haft et meget effektivt og godt arbejde blandt disse børn. Vi har korresponderet livligt med dem i løbet af hele foråret.

For at gøre en lang historie kort, besøgte jeg i forrige uge - sammen med Hugo Martinussen fra bestyrelsen samt en konsulent - denne lokale kirke, som intensivt og vedholdende arbejder for at hjælpe børn, der lever på gaden i Nicaragua. 150.000 børn af en befolkning på størrelse med Danmarks, lever på gaden i Nicaragua, som er det fattigste land i Mellem-Amerika. Kirken  deler mad ud til tusinder af børn hver dag. Driver skoler og lektiehjælp til flere hundrede børn. Giver praktisk træning til teen-agere, så de kan klare sig selv økonomisk. Hjælper de boglige med at komme på universitetet. Og meget mere …

I løbet af ugen havde vi mange møder med de generøse, gæstfrie og engagerede ledere for kirken, og vi var sammen med dem ude på lossepladsen, på gaderne, i skolerne, på børne-hjemmene mv. for at se de mange grene af deres arbejde. Vi var imponeret. Vi var berørte, da vi på lossepladsen så de vilkår, som børn og deres familier lever under. Vi var nærmest grædefærdige. Det er uforståeligt for os, at familier med børn kan leve under disse forhold.

For ca. en uge siden kom vi hjem fra Nicaragua. Men når jeg lukker øjnene, har jeg stadig på nethinden billedet af den lille fyr, der kom hen imod mig på lossepladsen og bare ville have et kram. De forfærdelige ”huse” af plast, pap, strik og blik, som familierne bor i på den bare jord. Pigerne, som er blevet misbrugt på alle mulige måder, men som nu bor på et børnehjem, hvor omsorgsfulde voksne hjælper dem. Skolerne, hvor børnene lærer noget, så de senere kan blive selvforsørgende. Mit hoved og min computer er fyldt med billeder. Og jeg glæder mig til, at vi via ”Børnenes Liv” og denne lokale kirke forhåbentlig kan være med til at gøre en forskel for nogle børn fra lossepladsen og fra gaderne i Nicaragua. Hvis du vil vide mere om projektet, er du velkommen til at gå ind på siderne: www.bornenesliv.org eller www.facebook.com/bornenesliv

7768706306_df6a6adcc8_k.jpg


”Ja, men der er jo nød så mange steder!” Denne kommentar møder jeg af og til. Ja, det er korrekt. Men nu jeg faktisk disse børn. deres nød. deres øjne, og hørte deres historier. Jeg fik et stik i hjertet, og det måtte jeg bare reagere på. Ligeledes mødte jeg disse engagerede, dygtige mennesker, som gør en kæmpe forskel for masser af gadebørn i Nicaragua. Det er rigtigt at vi ikke kan hjælpe alle, men alle kan vi hjælpe nogle!

***************************************************************************

Yderligere oplysninger:

Tove Videbæk, Birkebæk 10, 7330 Brande *** Tlf. 23 41 31 79 *** E-mail: tovev@tovev.dk

www.bornenesliv.org *** www.facebook.com/bornenesliv

 

Bestyrelsen for Børnenes Liv:

Tove Videbæk,       Brande  – formand (politiker)

Hugo Martinussen, Ikast – næstformand (tidl. bankdirektør, Jyske Bank, Silkeborg, mv.)

Allan Vinge,           Brande – (læge)

Agner Ebild,           Give – webmaster (BA social education, plejefar til flere børn)

Bestyrelsen er fælleskirkelig og har medlemmer både fra folke- og frikirker.

 

Fakta omkring foreningen ”Børnenes Liv”

CVR / SE-nr.: 34130345

Bankkonto.: 6735 - 1076111

Medlemskab koster kr. 100,- pr. år.

 

Kontaktmødet med den lokale kirke:

Kontaktmødet med den lokale kirke i Nicaragua var delvist finansieret af Danida via DMR-U (Dansk Missions Råds Udviklingsafdeling).

Den lokale protestantiske kirke, som vi samarbejder med  i Nicaragua, hedder Verbo kirken eller på spansk: Mision Cristiana Verbo Nicaragua.

Konsulenten, som deltog for at være os behjælpelige med alt det praktiske og formelle vedr. et sådant samarbejde, hedder: Rosa Maria Ørtved Knudsen, er katolik og bor på Frederiksberg. Hun er dansker men har både dansk og spansk som modersmål. Dette var meget praktisk, da det officielle sprog i Nicaragua er spansk.

7768338708_ae9573a080_b.jpg

Samarbejdsparterne skriver under.


7768703128_527902ec06_k
Hele gruppen, som forhandlede og sammen var ude og møde børnene på gaden og på lossepladsen. Det er fra ventre: Earl, Rosa, Mariana, Tove, Hugo, Myra, Jeremy, Bob, Artie foran Verbo


                                                                                                © Børnenes Liv